graphiccare.dk
Del

Der findes ingen grimme farver!


Nej, der findes ingen grimme farver!

Alle farver har deres skønhed og værdi, efter den måde, hvorpå de bliver anvendt, hvilke andre vi kulører sætter  dem sammen med og hvilke kontrastforhold der er mellem dem. Farver er et værktøj til at udtrykke og vejlede og målet giver midlet/valget af farver.

Alligevel taler vi ofte om at man kan have en "yndlingsfarve" eller en "hadefarve". Det har som regel noget at gøre med, hvad vi forbinder farven med af følelser, oplevelser og erfaringer.

GRØN er godt for øjnene ...​

​I denne uge, som er Sundhedsuge i min kommune, vil jeg sættes fokus på denne årstids ultimative mest anvendte farve 🙂 Vi vil komme rundt om den teoretisk, videnskabeligt og højst uvidenskabeligt og med et glimt i øjet 😉

Jeg håber du vil følge med i dette lidt essay-agtige fokus på GRØN.

Farve-elementernes eget liv

Johannes Ittens bog om farvekontraster fra før 1960erne er stadig mit bedste grundlag for at arbejde med farvernes virkemidler. 

Den her farvecirkel kender du måske fra tilbage i grundskolen eller et malerkursus, men jeg repeterer lige hurtigt for en sikkerheds skyld:

Johannes Ittens farvecirkel viser forholdet mellem primærfarver, sekundærfarver og tertiære farver

Primærfarver

Rød, gul og blå er grundfarver eller primærfarver.​ De ligger i midten af farvecirklen.

Sekundærfarver

... fås ved at blande primærfarverne to og to. De ligger i i farvecirklens næste ring her som de trekantede felter og fremkommer sådan her:

  • Violet er blandet af blå og rød 
  • Orange er blandet af gul og rød 
  • Grøn er blandet af blå og gul 
Tertiærfarver

... fremkommer ved at blande primærfarver med sekundærfarver rundt i cirklen.  

I den yderste cirkel ses således alle tre farvegrupper primær-, sekundær- og tertiærfarver.

Fokus på GRØN

GRØN er altså en sekundærfarve i farvecirklen. Overfor den ligger primærfarven rød og de to farver i cirklen er hinandens komplementærfarve.

De er hinandens største kontrast og når de optræder sammen fremhæver de hinanden maksimalt i forhold til, hvis de i stedet var sammen med andre kulører.

Dette gør sig i øvrigt gældende for alle 12 farver i cirklen:

Hver farves komplementærfarve ligger lige overfor i farvecirklen.​

GRØN er SKØN

Oplevelsen af farver kan være svær at tale om. Altså at beskrive for hinanden. Til det opfinder vi ord, der skal beskrive farven ud fra genstande som vi har nogenlunde fælles referencer til. 

Men vi kan faktisk ikke være sikre på at farven ser ens ud for vort indre øje, selvom nogen sammenligninger vil have færre udsving end andre.

Hvad ser du i dit hoved? Hvilke af disse eksempler tror du er de mest præcist beskrivende?​

Hvad er f.eks. "flaskegrøn"?

  • Turkisgrøn
  • Olivengrøn
  • Mosgrøn
  • Petroleomsgrøn
  • Mintgrøn
  • Irgrøn
  • Smagradgrøn
  • blågrøn
  • Søgrøn
  • Græsgrøn
  • Løvgrøn
  • Vissengrøn
  • Pastelgrøn

Vi må lade os guide

Vi selvfølgelig nødt til at have nogle præcise og målbare værktøjer tale ud fra, når der skal vælges farver til eks. grafisk design.

Det kan være farveguides som denne. Talværdier refererer til, i hvilke forhold farverne skal blandes digitalt, for at man kan regne nogenlunde med hvilke​ farver vi taler om og hvordan de bliver på flyeren eller i bladet.

Her blandes blå med gul og rød og sort i procenter, som man gør det i trykmaskinen, og som man også vil gøre det i eks. InDesign. programmet til layout.

Læg mærke til at blandingen går fra grøn i det ene hjørne til rød i det diagonale hjørne. Undervejs opstår brune og matte nuancer.

Det er nemlig det, der sker når man blander to komplementærfarver. Eller sagt på en anden måde, når man blander alle tre primærfarver sammen. 

Vidste du at ...

  • alle farver har en komplementærfarve. Altså en farve af hvilken den vil blive maksimalt fremhævet ikke bare primærfarverne. ... eks meget mørk varm grøn har kold meget lys lyserød som komplementær farve.
  • hvis du skal bruge en kontrastfarve til eks. grøn så kan det være en god ide at vælge en farve, der ligger lige lidt til højre eller venstre for komplementærfarven i stedet for komplementærfarven. Rent æstetisk vil det virke mere interessant for øjet. Eks. rød er komplementær til grøn > vælg så rødorange som kontrastfarve.

Hvis du har brug for rådgivning om farver eller andre ting vedrørende grafisk layout af trykte og digitale medier, så er du velkommen til at benytte dig af mit tilbud:

Ring og få et kvarters gratis rådgivning!

20 93 81 47

2 comments
Håbet er lysegrønt og misundelse er en grim (grøn?) ting … | graphiccare.dk says 13. September 2017

[…] Måske kan du allerede se det  på farvecirklen her. De tre primærfarver i midten er du reneste farver. Det er dem, der har størst strålekraft. (Se evt. min omtale af farvecirklen i blogindlægget "Der findes ingen grimme farver".) […]

Hvor priviligeret er det dog ikke, at sidde lige der hvor regnbuen ender … ;-) | graphiccare.dk says 21. November 2017

[…] Måske kan du allerede se det  på farvecirklen her. De tre primærfarver i midten er du reneste farver. Det er dem, der har størst strålekraft. (Se evt. min omtale af farvecirklen i blogindlægget "Der findes ingen grimme farver".) […]

Comments are closed